Claus Semrau - komponist (koncert- og filmkomponist), arrangør, orkestrator og dirigent

Musikeksempler

Herunder findes et bredt udsnit af mit arbejde. Værkerne ligger som ”mock-ups” altså prøver.

Flash required

Om musikeksemplerne

Intercreation

Dette stykke var tiltænkt til en film, der desværre aldrig blev indspillet pga. økonomiske problemer. Filmen handler om en mand der er nød til at tage en anden mands liv, for at redde sit eget.

Musikken afspejler hovedpersonens refleksioner før han beslutter hvad han skal gøre, for derefter at komme til en konklusion.

Journey to Somewhere

Er skrevet til Esbjerg Brass Band i 2009. Stykket gennemgår det psykologiske i at skulle rejse og vende hjem igen. Her optaget ved Esbjerg Brass Bands koncert nov. 2010.

Le Pianiste Heureux

Skrevet som en lille fødselsdags hilsen til en pianist.

Refleksion

Et uddrag fra refleksion over et helt liv. Egentlig en hyldest til livet.

The Grumpy Old Man

Er en del af et symfonisk værk med titlen “The Invisible Village”. Værket omhandler turen rundt i en fiktiv by, hvor man møder byens befolkning. Det er den sure gamle mand som bliver drillet af byens børn, men dog indser sin egen indelukkede adfærd.

TV – intro

En intro til en tv-serie. Dette var en opgave jeg skulle løse i kompositions time.

Winter

Dette værk for solo violin og strygere. Beskriver det smukke i den danske vinter. Blev skrevet som en del af en workshop.

Kompetencer

Dirigent

Som dirigent kan jeg tilbyde et dybdegående prøveforløb.  Jeg tager udgangspunkt i orkesterets nuværende niveau og bygger derefter værket/værkerne op fra bunden sammen med musikerne.  Det skal være en fælles præstation. Et fællesskab mellem musikker og dirigent. Musikkerne skal vide at dirigenten er der for deres skyld. Samtidig skal dirigent også forlange 100 procent af sine musikere.

Jeg stræber efter at få musikeren til at yde sit absolut bedste, og derved vise ham/hende potentialet til videreudvikling.

Mine undervisere i direktion har været:

- Svenn Skipper
- Harry Lender
- Frans Rasmussen
- David Riddell

Komponist og Orkestrator

Som komponist og orkestrator kan jeg tilbyde velklingende og yderst kompetent musik for ethvert ensemble eller solo instrument.  Mine grundprincipper bygger på Samuel Adler og Walter Pistons lære om orkestration.

Jeg fokuserer meget på musikken i filmens verden, og gør mit yderste for at min musik skal kunne højne enhver film til sit ypperste potentiale.

Mine undervisere i komposition og orkestration har været:

- Edina Hadziselimovic
- Ruth Mendelson (Professor i filmmusik ved BERKLEE)
- Jacob Groth (Taxa, Krøniken, Ørnen, Millennium trilogien osv.)
- Karsten Fundal (Kunsten at græde i kor, Flammen og Citronen)

Om Claus Semrau

Claus Semrau (f. 1983)

Jeg er født og opvokset i Gråsten, hvor jeg som 9 årig startede med at spille cornet i Gråsten Garden (Brass Band). Musikken var fra starten i centrum. Jeg har altid været fascineret af, at så mange mennesker kan finde sammen og blive en enhed i musikken.

Min tid som amatørmusiker viste mig glæden ved musikken. Dette kunne jeg bringe med mig i min værnepligt og senere som konstabel i Søværnets Tamburkorps. Det var her min interesse i komposition startede.  Jeg brændte efter at skrive orkestermusik. Følelsen når man har lagt et stykke arbejde i et værk, og derefter får det opført er helt unik og ubeskrivelig.

Jeg startede mine studier i komposition og direktion hos komponist og dirigent Hanne Rømer i Åbenrå. Her lærte jeg musikteori og elementære kompositions tekniker.

I 2006 blev jeg optaget på Musikkonservatoriet i Esbjerg med fagene komposition ved Edina Hadziselimovic og direktion ved Svenn Skipper. Alle mine lærere viste mig musikkens mange muligheder og hjalp mig med at finde min egen stil.

Igennem min studietid har jeg arbejdet med adskillige orkestre (bl.a. Esbjerg Brass band, Esbjerg Jernbane Orkester, Esbjerg Post Orkester, stryger ensembler og Rørkjær Koret).

Mine værker er bl.a. spillet af Esbjerg Brass Band, Sønderjylland Amatør Symfoniorkester og Blake Dyke Brass Band.

Jeg har arbejdet sammen med sangere som Tina Siel og Anne Herdorf.

Filmkomponist, mit speciale

I 2009 valgte jeg at specialisere mig i filmmusik.

Interessen for film har altid haft en meget speciel plads hos mig. Tænk at kunne skabe andre menneskers opfattelse af et univers eller miljø gennem musik. Det er da lige et job for mig.

Jeg blev optaget på konservatoriets nystartede film uddannelse med Jacob Groth som Professor. Igennem to år viste han og andre danske og udenlandske lærere, mig processen at skrive musik til et visuelt medie.

I juni 2011 blev jeg færdig som filmkomponist, og arbejder nu som koncert- og filmkomponist.

Blog

Kontakt mig

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked